Hvad er positiv psykologi?

Positiv psykologi er en del af psykologien, som primært udforsker dét at have det godt, dét at fungere godt og dét at fremme at mennesker har det godt og fungerer godt. “Positivt” og “godt” bliver dermed synonymt inden for positiv psykologi, hvilket selvfølgelig kun er forsvarligt, hvis man forstår “positivt” og “godt” som almenmenneskeligt – noget, alle er enige om, er positivt/godt.

Positiv psykologi handler ikke om at fortælle folk, hvad de skal synes er positivt eller godt – men om hvad man på forskningsbaseret grundlag kan antage, at hele menneskeheden er enige om er positivt/godt.

Videnskab om hvad alle ønsker sig
Den amerikanske psykolog Martin Seligman har som en af grundlæggerne af positiv psykologi formuleret det sådan, at vi alle kan sige ja til at opleve flere positive emotioner, mere engagement, bedre sociale relationer, mere mening og bedre præstationer i hverdagen. Til sammen udgør disse elementer fundamentet for trivselsteorien PERMA. Baseret på den samlede positiv-psykologiske forskning kan vi i dag udvide denne liste og sige ja til, at alle ønsker sig oplevelser af:

• Frihed til at bevæge sig, handle, tænke, tale og tro, hvad man vil
• Frihed til at bruge tid og kræfter på noget man duer til og finder glæde ved
• Positive emotioner såsom tryghed, tilfredshed, humor og optimisme
• Helhjertet engagement i interessante gøremål og at finde hverdagen interessant og
  stimulerende
• Oplevelsen af at have kærlige relationer til andre, at betyde noget for nogen eller
  noget – og at gøre en meningsfuld forskel i forhold til et nobelt projekt
• Nysgerrighedsdrevet læring, kompetence, kreativitet, foretagsomhed og at lykkes
  med sine forehavender
• Opmuntring med håbefuldhed og optimisme til at skabe mestringsoplevelser
• Kropsligt velvære

Hvem kender nogen, som frivilligt ville give afkald på noget af ovenstående? Nej vel? Det er vanskeligt at forestille sig, og tværkulturelle studier inden for positiv psykologi peger da også alle på, at ønsker om at opleve livskvaliteter som ovennævnte, forener os mennesker.

Menneskeheden er splittet af religiøse, filosofiske og selviske interesser – men livskvaliteter som ovenstående ser vi altså ud til at kunne samles om. Positiv psykologi undersøger disse livskvaliteter videnskabeligt – ikke ud fra nogen religiøs overbevisning, ikke ud fra en eksklusiv, moralfilosofisk skole, og ikke ud fra et kapitalistisk eller marxistisk eller helt tredje økonomisk ståsted. Grundantagelsen for positiv psykologi er tværtimod, at det alt andet lige kommer alle til gode, at alle får fri adgang til viden om, hvad alle er enige om gør livet værd at leve – og hvordan man kan fremme alles oplevelse af det.

Negativitetstendensen: Måske det vigtigste videnskabelige argument for positiv psykologi
Det har været vigtigt at fokusere på dette positive/gode inden for psykologien, fordi vi som mennesker er født med en meget stærk tilbøjelighed til at give negative og ubehagelige oplevelser mere opmærksomhed end de positive og gode, vi alle ønsker at opleve i livet. Dette kaldes negativitetstendensen, hvor et særligt fokus på det negative og ubehagelige var nødvendigt for vores overlevelse i stenalderen, hvor vi som art i alt væsentligt er udviklede. I dag risikerer vi at miste indflydelse på vores egen situation – som personer og fællesskaber – hvis vi ikke forstår denne tilbøjelighed godt nok til at forebygge, at den tager overhånd og lader den eskalere konflikterne mellem os.

Et enkelt hverdagseksempel illustrerer pointen: Mange mennesker lider under social
sammenligning, og alle ved, at det kan være ubehageligt at blive sammenlignet med nogen, der på en eller anden måde er bedre end én selv. Det findes over alt, og folk snakker om, at det er blevet et større problem med fremkomsten af sociale medier. Problemet kunne imidlertid løses på et øjeblik. Det eneste, man behøver at gøre, er fra nu af udelukkende at sammenligne sig med nogen, der er mindre heldigt stillede, end man selv er – og man vil aldrig igen lide under selvvalgt social sammenligning – men så let er det ikke.

Negativitetstendensen slår også igennem i forbindelse med social sammenligning, og vi som mennesker er instinktivt tilbøjelige til at sammenligne os med nogen, der er bedre end os selv – så vi bliver kede af det. Hvorfor? Fordi det gennem hele menneskehedens millionårige udviklingshistorie har været vigtigt at prioritere opmærksomhed på trusler over opmærksomhed på glæder – og en person, der på en eller anden måde er bedre end én selv, er en slags trussel mod ens eget ønske om at være god, hvorimod en person, der er mindre heldigt stillet end én selv ikke udgør nogen trussel.

Positiv psykologi bidrager i dag med nuanceret og brugbar viden om det – og ikke mindst med viden om, hvordan man kan bruge indsigterne til egen fordel.

Psykologien har samlet set overvejende fokuseret på det ulykkelige og dysfungerende igennem hele sit første århundrede – med op til 20 gange så megen forskning i det dysfungerende som det velfungerende – og det kan ses som stærk indikation af, at den psykologiske forskning og praksis netop har været stærkt påvirket af negativitetstendensen. Der er naturligvis intet forkert i at diagnosticere og behandle, hvis mennesker lider, men der kan meget vel være noget forkert i at prioritere mere end 90% af midlerne til det, hvilket anslås at have være tilfældet i psykologien gennem mere end et halvt århundrede. I 2022 blev 97,5 % af et budget på ca. 200 milliarder kroner for den danske sundhedssektor brugt på behandling og kun 2,5 % på forebyggende indsatser. Set med et positivt psykologisk blik er det en suboptimal prioritering; hvis man giver folk valget mellem et halvt års gratis psykiatrisk behandling og et halvt års kursus, der forebygger at behandling bliver nødvendig, foretrækker stort set alle at komme på kursus. Der er derfor et meget stærkt folkeligt mandat for at prioritere mere forebyggelse frem for stort set udelukkende behandling.

Den amerikansk/australske psykolog Roy Baumeister, nuværende præsident for International Positive Psychology Association (IPPA) er en førende ekspert i udforskningen af alt dette, og det har gjort ham til en af verden mest citerede nulevende psykologer. Hans bog ”The Power of Bad” fra 2019 sammenfatter på lettilgængelig vis forskningen i negativitetstendensen og giver gode råd til, hvordan man undgår, at den bliver et problem. I en nylig undersøgelse af akademisk indflydelse fra 2010-2020 år er Roy Baumeister vurderet som den 13. mest indflydelsesrige, nulevende psykolog i verden, mens Martin Seligman vurderes at være den mest indflydelsesrige psykolog.

Undersøgelsen kan studeres nærmere her

Positiv psykologi i vækst
Positiv psykologi er en af psykologiens hurtigst voksende underdiscipliner på tværs af traditionelle fagskel. Positiv psykologi samler forskning i menneskers livskvalitet og trivsel på tværs af andre psykologiske discipliner og relaterer sig også til mange andre fagområder.

Positiv psykologi anvendes i dag over hele verden inden for områder som pædagogik, neurovidenskab, sport, ergoterapi, kunsthåndværk, kriminologi, psykiatri, arkitektur,
klimavidenskab, socialt arbejde, design og teknologisk udvikling.

Positiv psykologi har gennem de første to årtier produceret en omfattende forskning, og søgning efter “positive psychology” på den videnskabelige søgemaskine Google Scholar resulterer i næsten 400.000 henvisninger (2023). En søgning på den almindelige Google søgemaskine giver over 22. mio. hits., og “positiv psykologi” er ifølge Infomedia nævnt over 5500 gange i danske medier siden 2003.