Bestyrelsen
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
- Mette Marie Ledertoug, forkvinde, mette@nvpp.dk
- Hans Henrik Knoop, næstformand, hanshenrik@nvpp.dk
- Mads Bab, bestyrelsesmedlem, mads@nvpp.dk
- Jesper Schack Clausen, bestyrelsesmedlem, jesper@nvpp.dk
- Bo Krüger, bestyrelsesmedlem, bo@nvpp.dk
- René Oehlenschlæger, bestyrelsesmedlem, rene@nvpp.dk
- Nanna Paarup, bestyrelsesmedlem, nanna@nvpp.dk
- Vagn Holmquist Hansen, 1. suppleant, vagn@nvpp.dk
- Mia Alfred Andersen, 2. suppleant, mia@nvpp.dk
Siden opdateres snart med nye tekster om den nye bestyrelse og email-adresser
Forkvinde
Ph.D. i styrkebaseret læring. Oprindeligt uddannet lærer og herefter skolepsykolog Cand.Pæd.Psyk. med tyve års praktisk erfaring inden for skoleområdet. Mette er desuden master i positiv psykologi og dette er fundamentet for hendes forskning, udviklings- og formidlingsaktiviteter, hvor hun har været ansat på DPU/Aarhus Universitet og senest på University of East London. Mette er særligt optaget af Positiv Education, der kombinerer viden og værktøjer til trivsel, resiliens og optimal læring og hun har udgivet en række bøger, artikler og konkrete materialer herom. Mette er desuden en del af organisationskomitéen IPPA Positive Education Division, der faciliterer Positive Education-prækonferencen blandt andet ved ECPP i Budapest i 2018 og som ansvarlig for Positive Education-prækonferencen på ECPP i Island 2022.
Næstformand
Hans Henrik Knoop er lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet og ekstraordinær professor på North-West University. Hans forskning fokuserer især på trivsel og læring i uddannelse og arbejdsliv, og har de seneste år blandt andet omfattet analyser af næsten 300.000 danske skoleelevers trivsel med særlig fokus på kedsomhed, fællesskab og elevers tro på egne muligheder. Han er forfatter eller medforfatter til over 200 artikler og 9 bøger om blandt andet trivsel, læring og kreativitet. Hans Henrik Knoop har været forskningsdirektør i Universe Research Lab fra 2007–2011, været præsident for det europæiske forskernetværk i positiv psykologi fra 2010–2014, er medredaktør af det videnskabelige on-line-tidsskrift Frontiers of Psychology og har været leder af Aarhus Universitets forskningsenhed for positiv psykologi siden 2010.
Bestyrelsesmedlem.
Jeg har arbejdet med positiv psykologi som organisations- og ledelsesrådgiver siden 2008, og undervist i styrkebaserede tilgange ved Aarhus Universitet. De seneste år har jeg været HR-direktør i den globale NGO Preferred by Nature, og er netop vendt tilbage til livet som selvstændig i Gnist.
I NVPP vil Mads fremme en udefra-ind tilgang til anvendelsen af positiv psykologi, hvor vi i højere grad omsætter teorier og evidens til praktiske metoder, der er forankrede i de eksterne realiteter og behov, som mennesker og organisationer står overfor. Dette vil sikre større impact og gøre en positiv forskel på tværs af forskellige kontekster.
Bestyrelsesmedlem.
Bo er født nord for polarcirklen på Diskoøen i Grønland, hvor hans forældre arbejdede som pædagoger. Hans far havde et imponerende fuldskæg, hvilket gjorde ham til uofficiel julemand, og svarede på julepost fra danske børn hele december. Bo flyttede til Ballerup i Danmark som 7-årig. Han var en urolig og kreativ elev, der talte meget.
Efter gymnasiet startede han på RUC. Inden overbygningen tog han et års orlov og arbejdede på Next Stop Sovjets sekretariat, hvilket førte til en vild bjergbestigningstur op ad Europas højeste bjerg, Elbrus. På overbygningen startede han på geografi, hvor han bl.a. studerede turisme og selvmord blandt østgrønlandske unge. Hans kærlighed til pædagogik og læring drev ham videre til Københavns Universitet for at læse pædagogik. Da han forlod universitetet, var han fast besluttet på ikke kun at læse teorierne, men at prøve dem af i praksis. Og det har han gjort blandt andet hos KL, Dansk Ungdoms Fællesråd, Ballerup Kommune, Teknologisk Institut og Implement Consulting Group.
Siden 2003 har han været selvstændig ledelseskonsulent og direktør i sit eget firma, Moving Minds, hvor han arbejder med mødeledelse, facilitering, motivation, samarbejde, antiskrøbelighed og mange andre smarte konsulentting. Bo har skrevet flere bøger om bl.a. mødeledelse, improvisation og gamification. I sin fritid er han vild med cykling, issvømning, bjergvandring, kajakroning og improcomedy teater. Bos topstyrker er kreativitet, nysgerrighed, lyst til at lære og social intelligens, og han mener selv, at han har en god humor (hvilet ikke alle er enige i).
Bestyrelsesmedlem.
Master i positiv psykologi, diplomuddannelse i ledelse og medstifter af Styrkeleder, hvor Jespers er underviser og foredragsholder. Han har været leder siden han var 20 og arbejdet med ledelse i over 15 år både teoretisk og praktisk. Han har undervist flere hundrede ledere med positiv psykologi som fundament, og har valgt at fordybe sig i styrkebaseret ledelse.
I 2020 stiftede han Styrkeleder med sin hustru, Christina Schack Clausen, der sammen søger at sprede det positive psykologiske budskab om styrkeledelse, hvortil de har opbygget en praksisorienteret model for ledere. Jesper har desuden været selvstændig siden 2015, hvor han blev certificeret coach med en overbygning som mastercoach og sidenhen har han haft omkring 1.000 sessioner med speciale som positiv psykologisk coach.
Bestyrelsesmedlem.
Master i positiv psykologi, forfatter, facilitator og proceskonsulent. Forfatter til 15 bøger om emner som god undervisning, klasseledelse, teamsamarbejde, bedre møder, hjernepauser, kamp mod kedsomhed og kurs mod optimal læring. Nanna er optaget af læring og har arbejdet med positive psykologiske værktøjer i skoler og ungdomsuddannelser siden 2009 med det formål at udvikle optimale læringsmiljøer. Hun har været med til at arrangere prækonferencen i positive education i Budapest i 2018 og har holdt oplæg på en række internationale konferencer blandt andet i regi af IPPA og ECPP.
Bestyrelsesmedlem.
René er som den første i Danmark uddannet i positiv psykologi i USA ved Tal Ben-Shahar, der er et fyrtårn inden for positiv psykologi. Gennem sine foredrag, rådgivning og forløb videreformidler René sin viden, så ledere, medarbejdere, organisationer kan blive inspireret og opnå optimal forståelse og udbytte.
René har over 17 års erfaring som organisk kemiker, ansat og leder. Han bidrager med både viden og konkrete tiltag, der giver mening for jer som virksomhed. Hans mantra er, at vi i stedet for kun at fokusere på det, der ikke fungerer, OGSÅ skal fokusere på det, der faktisk fungerer.
René Oehlenschlæger er praktisk ekspert i positiv psykologi. Han holder +40 foredrag om året, hvor han engageret formidler konkrete værktøjer med afsæt i forskningen på feltet. Han har skrevet bogen STÆRKERE om emnet og for udvalgte kunder, laver han længere udviklende forløb, hvor han hjælper dem med at realisere potentialerne i arbejdet med positiv psykologi.
1. suppleant.
Vagn blev Master i Positiv Psykologi i 2016, og har arbejdet 30 år med test at IT-systemer, heraf de 15 år som selvstændig. Han har en Master i Multimedier, Design og Produktion fra Syddansk Universitet og en del certificeringer i projektledelse, Scrum, Lego Seriuos Play og Kvalitetssikring m.v.
Vagn har ledet mange tværkulturelle teams, i både mindre og internationale virksomheder, og synes det er interessant at planlægge og afvikle arrangementer og være med til at påvirke samfundsudviklingen. Vil gerne være med til at sikre at PP-områder er veldefineret, og løbende udvikles.
Vagn danser salsa, spiller volleyball, er amerikanerbil entusisat og tilbringer en del tid i solrige og varme Brasilien samt Grækenland hvor hans datter bor. Vagn håber at kunne bidrage med energi og struktur til bestyrelsens arbejde, og være med til at udvikle forståelsen for de gavnlige virkninger af PP i samfundet.
2. suppleant.
Socialrådgiver og familieterapeut med speciale i kognitiv psykolog og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Mia har arbejdet med positive psykologiske værktøjer på ungdomsuddannelser, beskæftigelsesindsatser og individuelle samtaler siden 2012. Hun er særligt optaget af hvordan vi kan bevæge os væk fra det individualiserede samfund med fokus på det patogene og derimod fremelske det sundhedsfremmende ved brugen af viden og værktøjer fra den positive psykologi.